Om Spektrum

Tekstiltryk

Farvning

Uniprint

Procion MX

Remazol

Acid Dye

Indigo

Küpefarver

Metalfolie

Markal Paintstiks

Trykrammer m.m.

Photo Screen

Trykblokke og stencils

Tekstiler

Tørklæder og sjaler

Færdigsyede produkter

Afrikanske stoffer

Art Quilt og broderi

Galleri

Udsalg

Kurser

Postordresalg

Åbningstider - og find os

Links

PHOTO-SCREEN
Spændende metode til overføring af designs til stencils og trykrammer.

Photo-screen eller ThermoFax er en fremragende metode til at overføre designs med fine detaljer, skrift, fotos etc., der tidligere kun kunne overføres ved hjælp af fotoemulsion og belysning i mørkekammer.

Vi fremstiller Photo-screen ved hjælp af stærk varme, lys og et tonerbaseret image (en fotokopi eller laserprint) af det ønskede design.
Det tonerbaserede image lægges på et stykke plastikcoated polyestervæv og føres derefter igennem en Photo-screen brænder.
Plastikcoatingen brændes væk de steder, hvor toneren (designet) har kontakt.
Polyestervævet monteres på en træ- eller plastikramme og er efter forstærkning med tape klar til tryk. Farver rakles gennem de udbrændte steder på vævet.

Bemærk dog at en Photo-screen ramme er lidt mere sårbar i brug end en ramme med fotoemulsionsoverført motiv og kan ikke holde evigt. Rammens levetid vil bl.a. afhænge af håndteringen ved tryk og udvaskning.
Det kan anbefales at bruge en rakel, der er blød (eks.plastik rakel) eller slebet, så kanterne er runde. På et tidspunkt vil plastikcoatingen flosse og løsne sig ved kanterne. Man kan dog foretage reparation med tape eller "lappe" med akrylmaling.

Når polyestervævet ikke længere kan udbedres, kan det skæres af og rammen kan genbruges til ny opsætning.
Ved varsom og omhyggellig behandling kan rammen dog klare hundredevis af tryk, afhængig af bindertype, hvis du trykker med Uniprint.

 

TRYK MED PHOTO-SCREEN RAMMER

Forstærk siderne på bagsiden af rammen med gaffa tape. Lad tapen gå ud til kanten af rammen og lad den sidde 24 timer, før rammen benyttes. Dette sikrer, at tapen ikke løsner sig efter afvaskning.

Vævet er monteret og strammet op på rammen med en klæber. På grund af at klæberen ikke kan holde vævet fuldstændigt på plads i længere tid, kan det løsne sig og blive lidt slapt og bulet. Det er derfor vigtigt, at man selv efterstrammer ved at løsne vævet stykke for stykke og trække det på plads, inden gaffa tapen sættes på.

Brug kun rakler med afrundede kanter.

Sæt ikke tape direkte på vævet, hvis der er brug for at afdække dele af trykmotivet. Tapen kan trække plastikfilmen af, når den fjernes igen.

Fasthæft afdækningen ude på selve rammen.

Tryk på et stabilt let eftergivende underlag - hverken for hårdt eller blødt.

Anbring trykfarven i en ca.1 cm bred stribe langs den tapede side foroven i rammen. Brug raklen til at trække farven jævnt ned over vævet. Pres ikke for hårdt. Antallet af rakeltræk afhænger af farvetype og stofkvalitet. Designs med fine detaljer skal have så få rakeltræk som muligt for at fremstå klart.

Sørg for hele tiden at have godt med farve i rammen - hellere for meget end for lidt. Hullerne i rammevævet tørrer let ud og lukkes, hvis der er for lidt farve. Overskydende farve kan altid returneres til farvebægret.

Efterlad aldrig farve i rammen. Efter end trykning vaskes rammen med en blød svamp under rindende lunkent vand. Brug aldrig børste eller skuresvamp. Rammen duppes forsigtigt tør mellem to lag frottéhåndklæder el. lign.

Opbevar rammen lodret og beskyttet mod varme og direkte lysindfald.

 

Bestilling af Photo-screen overførsel:

Send en sort/hvid tegning, fotokopi eller print af det ønskede motiv i den ønskede størrelse. Motivet må ikke være større end angivet, da der skal være plads til afdækningstape og farve.

.

Prisliste:

Flad ramme i kraftig plastik inkl. polyestervæv med fotooverførsel samt opspænding:

Rammens indvendige mål

Mål på design, max.

Pris excl moms

Pris incl. moms

Str. 0.

9,5 x 22 cm

8 x 18 cm

119,20 kr

149,00 kr

Str. 1.

10 x 13 cm

8 x 10,5 cm

108,80 kr

136,00 kr

Str. 2.

Udgået

Str. 3.

14,5 x 27 cm

12,5 . 24 cm

124,80 kr

156,00 kr

Str. 4.

20,5 x 33 cm

19 x 29 cm

199,20 kr

249,00 kr

Str. 5

27,5 x 40 cm

25 x 36 cm

263,20 kr

329,00 kr

Prisliste på plastrakler med sort gummikant :

Mål

Pris excl. moms

Pris incl. moms

30 cm

47,20 kr

59,00 kr

Raklen kan skæres til med en hobbykniv – skær efter en lineal, skær igennem gummien og et par gange igennem plastikken, derefter kan den brækkes over i skærelinjen.

PhotoScreenrammerograkler